Skumringstime – Frihed i Norden

I skumrigscafeen sætter vi fokus på Norden med ord og toner.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Almindelig: 60 DKK
Biblioteksklubben / Foreningen Norden: 50 DKK
Arrangør
  • Fredensborg Bibliotekerne
  • Foreningen Norden, Fredensborg Lokalafdeling
Adresse

Humlebæk Center 40
3050 Humlebæk
Danmark

Traditionen tro inviterer Fredensborg Bibliotekerne og Foreningen Nordens Fredensborg Lokalafdeling til Skumringstime i Norden. Det sker mandag 11. november klokken 19-21 på Humlebæk Bibliotek med temaet ”Frihed i Norden”.

Aftenens program starter med oplæsning af årets tekst, som i anledning af 80-året for Islands status som republik, er taget fra bogen ’Skygge-Baldur’, skrevet af den islandske forfatter Sigurjón Birgir Sigurdsson, også kendt som Sjón.

Herefter vil litteraturformidler ved Fredensborg Bibliotekerne Asger Beier Berndsen holde et oplæg under overskriften ’De islandske fantaster: En kort fortælling om Islands litteraturunderværker’.

Det musikalske indslag, som aftenen slutter med, er i år af gruppen Nordisk Resonans. Gruppen består af Lone Wernblad og Aksel Dánjalsson Remmel fra henholdsvis Danmark og Færøerne. De spiller en unik blanding af jazz, folk og indie pop.