Dyrk dine interesser i Fredensborg Bibliotekernes faste fællesskaber
Fredensborg Bibliotekerne er klar med en ny sæson med slægtsforskning, håndarbejde, it-hjælp, morgensang og barselslegestue.
Af Fredensborg Bibliotekerne
Hvad enten man er interesseret i slægtsforskning, godt kan lide at synge eller strikke, eller gerne vil lege med sit barn i selskab med andre småbørnsforældre, eller har brug for hjælp til sin smartphone, så bør man kaste et blik på Fredensborg Bibliotekernes program for faste aktiviteter i foråret.
På Fredensborg Bibliotek starter Slægtsforskningscaféen op igen 3. februar. De tre første mandage i måneden frem til april, kan man her få råd og vejledning i brugen af internettets slægtsforskningsværktøjer.
Fredensborg Bibliotek er også hjemsted for den månedlige håndarbejdscafé, hvor man kan nørkle med sit strikke-, hækle- eller sytøj i selskab med ligesindede. Det sker om aftenen den første tirsdag eller torsdag i hver måned.
På Humlebæk Bibliotek og Nivå Mini-Bibliotek er It-caféerne allerede startet igen. Her er det fortsat hver tirsdag eftermiddag, at man kan møde frivillige, der hjælper med hverdagens it-udfordringer, hvad enten det er den bærbare pc, smartphone’en eller ebogslæseren, der volder problemer.
Tirsdag er også dagen, hvor man på Nivå Mini-Bibliotek kan synge morgensang i kor, og i Humlebæk Biblioteks barselslegestue kan lade sine 0-1½-årige tumle med bibliotekets legeredskaber og få en snak med de andre forældre.
Lektiecaféen, som tidligere havde hjemme på Nivå Bibliotek, kan nu findes i Studievejen, Nivåhøj 55.
De nøjagtige datoer og tidspunkter for Fredensborg Bibliotekernes faste aktiviteter kan ses under Det sker. Bortset fra Slægtsforskningscaféen kræver ingen af aktiviteterne tilmelding, ligesom de alle er gratis.
Faste aktiviteter
-
Arrangement - Faste aktiviteter for børn
AFLYST - Barselslegestue
Kom og hyg dig med din baby og benyt dig af bibliotekets sjove tumlelegetøj.Humlebæk Bibliotek
Gratis
-
Arrangement - Faste aktiviteter
It-café - Nivå
Få hjælp til hverdagens it-problemer.Nivå Mini-Bibliotek
Gratis
-
Arrangement - Faste aktiviteter
It-café - Humlebæk
Få hjælp til hverdagens it-problemer.Humlebæk Bibliotek
Gratis
-
Arrangement - Faste aktiviteter
Slægtsforskningscafé
Sid sammen med ligesindede og få gode tips til din online slægtsforskning.Fredensborg Bibliotek
Gratis
-
Arrangement - Faste aktiviteter
Håndarbejdscafé i Fredensborg
Har du lyst til at strikke, hækle eller lave andet håndarbejde sammen med andre kreative sjæle? Så kom på Fredensborg Bibliotek til Håndarbejdscafé.Fredensborg Bibliotek
Gratis