Leif Davidsen: ’I skyggen af krigen’

Fotograf: Thomas Howalt Andersen
Journalist og forfatter Leif Davidsen fortæller om sin senest roman ’I skyggen af krigen’, der handler om effekterne af krigen i Ukraine.
Dato
Tid
18:30 - 20:30
Pris
Almindelig: 75 DKK
Biblioteksklubben: 60 DKK
Adresse

Humlebæk Center 40
3050 Humlebæk
Danmark

Kom til en spændende aften i selskab med Leif Davidsen, som tager udgangspunkt i sin nyeste roman ’I skyggen af krigen’ – en højaktuel thriller om magtspil, efterretningstjenester og krigen i Ukraine.

I romanen møder vi den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden, som har trukket sig tilbage til Malaga efter at være blevet afskediget fra PET i kølvandet på en #metoo-sag. Da han uventet opsøges af Julie Borgaard, den nye chef for Forsvarets Efterretningstjeneste – og den samme person, der fyrede ham – bliver han trukket tilbage til København. Hans tidligere kollega og ven, Kasper Bork, er havnet i fængsel, anklaget for at lække fortrolige oplysninger. Men noget stemmer ikke, og Peter beslutter sig for at undersøge sagen på egen hånd.

Efterforskningen fører ham fra Danmark til Nordfrankrig, Berlin og Japan – og bringer ham i konfrontation med både gamle fjender og usikre allierede.

Romanen tager sit afsæt i den globale uro efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og viser endnu engang Leif Davidsens skarpe blik for internationale relationer og politisk spænding. Leif Davidsen fortæller også om hans foregående roman, ’Lenins bodyguard’, som også trækker tråde til Rusland, og vil dermed komme ind på den fortsatte krig i Ukraine, Putin og den aktuelle situation i vores forandrede verden.