Kristian Leth deler sine minder på Humlebæk Bibliotek
13. november kan man opleve en samtale på Humlebæk Bibliotek mellem forfatteren Kristian Leth og Fredensborg Bibliotekernes litteraturformidler Asger Beier Berndsen.
Af admin
Onsdag 13. november klokken 18.30-20 kan man komme på erindringsrejse med forfatteren, musikeren og radioværten Kristian Leth, når han besøger Humlebæk Bibliotek. Her vil han svare på spørgsmål fra Fredensborg Bibliotekernes litteraturformidler Asger Beier Berndsen om sin anmelderroste erindringstrilogi ’En vej ud af tågen’, som blev afsluttet tidligere i år med bogen ’Afstanden’.
Ud over ’Afstanden’ består trilogien af ’En vej ud af tågen’ og ’En tid med mirakler’, der begge udkom i 2022. I de tre bøger skriver Kristian Leth blandt andet om ikke at kunne huske sin barndom, om at gå fra at være en stum karakter i sin fars fortælling til at være hovedperson i sin egen historie og om selv at være far og om, hvad hukommelse egentlig er.
Billetter til forfatterinterviewet med Kristian Leth koster 60 kroner. Er man medlem af Biblioteksklubben kan man nøjes med at betale 45 kroner.
Kristian Leth er forfatter, musiker, radiovært og kendt for blandt andet podcasten ‘Bibelen Leth fortalt’ og som frontmand i bandet The William Blakes. Ud over sin erindringstrilogi har han bl.a. skrevet bogen ‘Håb – et forsvar mod fremtiden’.