Kendt strikkedesigner holder foredrag på Fredensborg Bibliotek
27. februar kan strikkeinteresserede høre strikkedesigneren Laura Dalgaard fortælle om sit liv med strikkepindene.
Af Fredensborg Bibliotekerne
![](/sites/default/files/styles/paragraph_wide/public/2025-02/250227%20Laura%20Dalgaard%20Foredrag.jpg?h=ac2fd976&itok=RwHRReVA)
Går man op i strikning, er det ikke usandsynligt, at man har hørt om Laura Dalgaard. Hendes kunstneriske designs har gennem en årrække gjort hende til en af Danmarks mest beundrede strikkedesignere.
27. februar klokken 19-20.30 kan alle interesserede høre Laura Dalgaard fortælle om hendes vej ind i strikkeverdenen, om inspirationskilder, om frygten for at fejle og om den ro, som kreativ fordybelse giver.
Arrangementet med Laura Dalgaard er kommet i stand i et samarbejde mellem Fredensborg Bibliotekerne og garnbutikken Garnvärk i Fredensborg. Her holder Laura Dalgaard inden foredraget workshop. Denne workshop er udsolgt, men det er muligt at skrive sig på venteliste.
Laura Dalgaard er uddannet strikdesigner fra Kunstakademiets Designskole. Gennem sin kunstneriske tilgang til strik har hun gjort sig bemærket som en af Danmarks største strikdesignere.